Den 31. marts 1906 kunne
Gentofte Apotek åbne dørene 
for første gang, i en til formålet nybygget bygning.
Det er 100 år siden og på selve dagen bliver flagene hejst i hele Gentoftegade. Apoteket selv fejrer sit jubilæum med en masse aktiviteter over flere uger. Du kan bl.a. se hvordan man i gamle dage trillede piller, slog tabletter i hånden og fyldte salve på tuber.


I den anledning har apoteket lavet en flot folder der beskriver hele apotekets historie, lige fra de første beslutninger, der bliver truffet i 1904, hvor man i "Gentofte Grundejer- og Borgerforening" mente at tiden var inde til, at byen fik sit eget apotek - 
og frem til idag, et moderne driftigt Apotek, som bruger nøgleord som kommunikation, kvalitetsstyring og markedsføring.
Det er en både flot, spændende og interessant folder, som ikke kun fortæller Apotekets historie men også giver et stort stykke af Gentoftes historie.
Du kan læse om Gentoftes første apoteker Thyrrie Bøggild Ankjær og hans efterfølgere, helt frem til idag, hvor apoteket har en kvindelig apoteker, Ilsa Nymann Hald.

Du kan læse om det første ekspeditionslokale
og de ombygninger apoteket har haft gennem tiderne og om flytningen fra Brogårdsvej 22, til apotekets nuværende beliggenhed Gentoftegade 35. 


Den første apotekers (Thyrrie Bøggild Ankjær) barnebarn (82 år) har velvilligt stillet gamle fotos og dagbogsnotater til apotekets disposition. Det
er dette materiale som har givet nuværende apoteker, Ilsa Nyman Hald, inspiration til udgivelse af denne folder.

Folderen er rigt illustreret med en masse dejlige billeder, nogle af dem kan du se her på siden.

Folderen kan hentes gratis på apoteket, hvor man også kan få apotekets jubilæumsreceptkuvert, så kan man samtidig nyde en fin lille historisk udstilling.Michael Sebastian de Teilman Hald (14 år) har tegnet en receptkuvert i anledning af jubilæet. Den havde premiere på jubilæumsdagen

                  

Gentofte Apotek sender også gerne folderen mod en forudbetaling på 30 kr. hvor de så vedlægger jubilæumsreceptkuverten.

Folderens Tekst & Layout: Loldrups Forlag, som jeg også takker for
materialet, der har gjort denne side mulig på udgivelses dagen.

Læs mere inde på apotekets hjemmeside: 

GENTOFTE APOTEK
ØNSKES
TILLYKKE 
MED SIT
100 ÅRS JUBILÆUM