|
Listen til venstre, præsenterer de byer og de apoteker, som
danner grundlag for denne samling af receptkuverter.
For at bevæge dig rundt
i samlingen, skal du blot klikke på apotekernes navne. Listen
er bygget alfabetisk op over de danske bynavne, hvor Køben-
havns
apoteker har sin egen liste. Den geografiske linie mellem Københavns
apoteker og de andre apoteker, er lagt ud fra en opdeling jeg
finder logisk, samtidig er Københavns og Frederiksbergs
apoteker under et. Hvor det har været muligt, har jeg ved den
enkelte kuvert noteret info eller andre notater, det være sig
kunstner navn, kuvertens nummer i en evt. serie, tlf.nr. m.m. og hvis
kuvertens bagside er helt speciel, er der også et billede af
den.
Når man tænker på at
kuverterne er lavet, med det ene formål, at indeholde en recept
over den medicin, vi helst var foruden, må man sige at det er
med en fantastisk kreativitet at så mange kunstnere, har kastet sig
over forsiden, som standardmæssigt måler 8 x 12 cm. Selvfølgelig
nogle kunstnere mere end andre.
De allerførste kuverter,
her skal man tilbage til 1870-erne for Danmarks vedkommende,
havde mange gange intet motiv, men blot et stempel med apotekets
navn. Men apotekerne opdagede meget hurtigt den store betyd-
ning
disse små kuverter kunne få. Det blev en del af apotekets
ansigt udad- til. Her kunne apoteket vise deres image eller
reklamerer for for deres pro- dukter eller dem selv. Forsiderne
har motiver som helt klart viser, fra hvilket apotek de kommer
fra. Det kan være selve apotekets bygning som præger forsiden
eller et geografisk kort, så kunden altid kan finde apoteket
igen. Det kan være symboler fra lægeverden eller lægeurter.
Det kan være af sevær- digheder fra apotekets lokalområde. Det
kan være at apoteket vælger at lave kuverter i forbindelse med
særlige begivenheder eller højtider. Man kan der- for finde
apotekerkuverter med både julemotiver og jubilæumsmotiver m.m.
Det kan også være en kuvert som er udgivet i forbindelse med
apoteket bli- ver renoveret, og derfor lyder "Undskyld vi
roder...". Men den største inspira- tions kilde til
motiverne, kommer fra apotekets navn. Her vil man så sjovt nok
se, at mange apoteker har det samme navn. Her er forklaringen
den, at byer som har et apotek, mange gange kalder det byens
navn, f.eks. Brande Apotek eller Hellerup Apotek. Men de større
byer kan have flere apoteker og de må derfor have et ekstra
navn. Derfor dukker navne op som Løve, Svane, Jernbane eller
Ørebro.
Det er især dyrenavne som her bliver brugt og det kan skyldes
at man før i tiden brugte dyr i medicinfremstillingen. Men det
ekstra navn kan også være byens skytshelgen eller at man blot
vil fortælle at man ligger tæt ved jernbanen. Men sjovt nok er
det de samme navne som bliver brugt, fra by til by.
Nogle apoteker udgiver
ligefrem serier med deres motiver, hvor temaerne kan varierer
lige fra lægeurter til børnetegninger. Enkelte apoteker vælger
også at udnytte bagsiden af receptkuverten til
kundeinformationer.
I 1970-erne brugte mange apoteker en standard udgave, de fleste
kom/ kommer fra trykkeriet Forex (forex@forex.dk). Det var det mest økonomiske
for apotekerne og det mest kedelige for en samler som mig. Denne
standard udgave kunne bruges af flere apoteker og hvor det
enkelte apotek så får trykt deres Navn, adresse og telefonnummer på bagsiden. Men nogle apotekere har i travlheden
glemt at stemple og disse kuverter er så at sige intet værd
for samlerne, men jo stadig en fryd for øjet. Derfor har jeg
valgt at medtage nogle af disse "hjemløse" kuverter,
som du finder nederst på listen over de danske byer.
Heldigvis er apotekerne igen begyndt
at vise deres eget image på kuverterne og flere og flere
apoteker, vælger at udsmykke deres receptkuverter på en både
kunstnerisk og kreativ måde med stor vægt på ting og steder
fra lokal- samfundet omkring apoteket. Også flere gamle motiver
er begyndt at dukke frem igen, dog i mere modernede udgaver.
Trykketekniken er også blevet langt bedre, så udfoldelses
mulighederne på de 8 x 12 cm er blevet optimale. Men i denne
sammenhæng skal så også nævnes bagsiden af udviklingen, da
man idag med lidt "hjemmecomputeri" kan fabrikerer
falske kuverter. De er i omløb og kan være svære at skelne
fra rigtige kuverter. Der er også
begyndt at komme nummererede kuverter på markedet og det giver
jo igen blod på tanden til samlerne. Men fremtidens
elektroniske overførsel af recepter mel- lem læge og apotek
giver jo færre fysiske recepter og man vil derfor ikke i den
grad, som før, få brug for receptkuverten. Til gengæld
er de nye kuver- ter, som bliver trykt idag, i så fin optimal
kvalitet og atter blevet en trendy mode, både blandt apotekere
og samlere.
At daterer en
apotekerkuvert kan kræve sin mand, hvis altså ikke lige årstal-
let
står på kuverten. Mange gange kan man anslå den periode
kuverten har været i brug, ud fra områdenummeret i telefonnummeret, eller hvis
apoteke- rens navn er nævnt,
trykkeriets navn, trykketeknik og andre ting, men at sæt- te sin
samling op kronologisk som en frimærkesamling, er faktisk en
umulig opgave.
Brug denne side som et hjælperedskab. Brug listerne i venstre
side i din søg- ning, det er derfor den både er sat alfabetisk
samt geografisk op. Under punktet Pilledåsen finder du
Telefoncentralen. Her bliver for tiden arbejdet på at skabe en
søgedatabase med årstal på telefoncentralernes omlægninger
gennem tiden, så man ud fra telefonnummer kan sætte en periode
på. Under hvert apotek, efter receptkuverterne, finder du
kortfattet apotekernes historie. Disse informationer er citeret fra
bogen
"Receptkuverter" skrevet af Hans-Otto Loldrup 1997.
Ved nogle apoteker vil man kunne se, at årstal og
navne ikke er a-jour førte frem til idag, men der bliver som en
selvfølgelighed også arbejdet på denne sag. Hvis
man skulle få lyst til en mere omfattende viden omkring
receptkuverter, anbefaler jeg stærkt denne bog. Det er en både
lærerig og meget smuk bog, som jeg personligt er meget glad
for. Personligt fordi mine forældre gav mig denne bog i fødselsdagsgave
og i bogen har forfatteren personligt skrevet sin fødselsdagshilsen til
mig.
Vigtigheden af indholdet,
altså recepterne, gør at kuverterne igennem årtier, ja - selv
frem i vores teknologiske tid, bliver gemt i gemmerne, og dette
danner så grobunden til samlerne. Både de gamle som nye
receptkuverter, giver os noget spændende, interessant og ikke
mindst noget smukt at kigge på - Derfor har jeg valgt at vise
denne samling, som en fryd for øjet.
En personlig tak til
Hans-Otto Loldrup.
For god ordens skyld skal nævnes, at både receptkuverter.dk
samt apotekerkuverter.dk viser selv og samme site - nemlig
denne.
Rigtig god fornøjelse.
Slimminge:
|